Navnet Videbæk betyder bækken hvor der fandtes vidier, en slags pil. Byen opstod ved denne bæk, og fik navnet Vidie-Bæk.
I bogen Vorgod Sogn 1926 ses Videbæk omtalt før 1500 tallet.
1638 var der 2 gårde iflg. Videbæk bogen. 1801 var der 7 gårde og 1 hus. De 7 gårde var: Sandbækhus som lå på vestsiden af en lille bæk, som løber fra vest og ind i Videbæk. På østsiden langs bækken ligger Bjerrebogaard - Midtgaard - Brogaard i lige linje, med Midtgaard i midten, og deraf navnet. Østergaard og Fruergaard ligger ved Kongevejen lidt øst for byen. Prindalsgaard lå på Prindalsvej, ved Herning landevej, hvor Uniterm byggede kedelfabrik. 1968 købte H. Andersen gården, som blev nedrevet, og Uniterm blev opført.
Bjerrebogaard matr.nr. 1, fik navnet, da en slægt med Niels Andersen fra Bjerrebo i Sædding, kom til gården i 1854. Brogaard fik navnet, da den lå ved en bro, som førte over bækken.
Tre af de 8 beboere var selvejere ved at købe sig fri fra Brejninggaard gods. En af dem havde solgt en mindre ejendom fra, som Sandbækhus. Gårdene i Videbæk blev udskiftet, så der blev en bedre fordeling af jordene til de enkelte ejendomme, og det skete ligeledes i Barde og Vorgod. Bønderne begyndte at opdyrke de store hedearealer nord for Videbæk, hvor mere end ti nye parceller blev dannet, bl.a. Store Ryesminde.
Småkårsfolk havde det hårdt dengang. De små drenge var hjorddrenge på heden, og gik kun i skole ½ dag om ugen i sommerhalvåret.
Omkring 1840 blev der gang i udvikling i Videbæk. 1850 kom kroen, og hjulsporene mellem Herning og Ringkøbing blev forbedret.
Omkring 1884 var der 4 huse i Videbæk, samt de gamle Videbæk gårde ved bækken.
Chr. Clausen fra Vester Barde, var hjorddreng om sommeren ved Niels Bjerrebo på Bjergbogaard. Lønnen for denne sommer var 15 kr., og var den unge mand under 18 år, blev pengene sædvanligvis afleveret til faderen. Han var kun hjemme én søndag formiddag, hver måned.
2012, skulle det ældste eksisterende hus i Videbæk være Svanevej 2, matrikel 1db, anno 1862.
Videbæk havde fra fordums tid hørt under Vorgod sogn, men kom under Herborg sogn, da der i 1899 blev bygget ny kirke i Fjelstervang og Herborg. I 1914 blev Videbæk kirke bygget, og dermed opstod Videbæk sogn.
Juridisk hørte området øst for Vorgod å, under Hammerum herred, og det vest for, hørte under Bølling herred.

Udstykninger

1. april 1901 udstykkes Kærgaard fra Brogaard,
til Chresten Jensen fra Brogaard, (1876-1969)
Samme dag overtog Jens Jensen (1871-1959)
fødegården Brogaard.

Virkelyst udstykkes fra Midtgaard 1862.
Jens Peder Jensen (1878-1964), ejede gården 1904-1954.
Sønnen, Hans Brandgaard Jensen, overtog gården 1954.
 

1740 udstykkes Bakgaard, fra Nørgaard i Vorgod.

Omk. 1790 udstykkes Nørager i Barde,
fra Nørgaard i Vorgod.
Niels Poulsen fra Hamborg i Rind sogn,
var første ejer af gården,
som derved blev omdøbt til Hamborg.